I sidste uge rettede Bundesrechnungshof, den tyske rigsrevision, en skarp kritik mod Energiewende, som tyskerne kalder omstillingen af det tyske energisystem. Den planlagte udbygning med CO2-fri, vedvarende energi går meget langsomt. Og der er ingen sikkerhed for, at der altid er strøm i nettet.
Den tyske rigsrevision skriver i rapporten, at det billede, forbundsregeringen tegner af forsyningssikkerheden, er »forvrænget«, og at de antagelser, som indsatsen for at forbedre forsyningssikkerheden bygger på, er »virkelighedsfremmede«.
Bundesrechnungshof svarer til en blanding af statsrevisorerne og Rigsrevisionen i Danmark, men i modsætning til den danske statslige revision er det en kontrolinstans, som er parlamentarisk uafhængig, og som derfor kan være mere bidsk.
Tysklands økonomi er for tiden på randen af recession. For et par uger siden blev det tyske økonomiministeriums forventninger til væksten i det tyske bruttonationalprodukt sænket fra 1,3 til 0,2 procent i 2024. Faktisk er økonomien stort set ikke vokset siden covid-19-pandemien. Energiintensive industrier blev hårdt ramt af prisstigningerne på gas og el efter Ruslands invasion af Ukraine.
Problemerne har en hel del at gøre med den såkaldte Energiwende. Det vil sige omstillingen af elforsyningen, som har bestået i at lukke atomkraftværkerne og de fleste kulfyrede kraftværker og erstatte dem med vind og sol samt gaskraftværker, mens meget CO2-udledende brunkulsfyrede kraftværker fortsætter en årrække endnu. De sidste helt til 2038 er det aftalt.
De neddroslede kulkraftværker fyrede i stedet med relativt billig russisk naturgas, indtil Ruslands præsident Putin delvis lukkede for gasventilen i 2022. Det fik prisen på gas og dermed også elektricitet til at stige voldsomt til skade for Tysklands mange energiintensive industrivirksomheder såvel som for private forbrugere. Lukningen af atomkraftværkerne havde bygget på en illusion om, at Energiwende ville være billig på grund af adgang til store mængder russisk gas.
Tre atomkraftværker blev lukket ved udgangen af marts sidste år efter krav fra De grønne, det ene af de tre regeringspartier. Det var de sidste af de oprindelige 19 værker.
Der er nu en stor diskrepans mellem behovet for strøm, klimamål og den planlagte produktion af vedvarende energi. Udbygning af vind og sol på land – og genåbning af nogle kulfyrede samt etablering af nye gasfyrede reservekraftværker – har ikke været stor nok til at opveje nedgangen i den stabile elproduktion som følge af lukningen af atom- og kulkraftværkerne. Den regulerbare og stabile elproduktionskapacitet er faldet 40 procent fra 2015 til 2023.
Tyskland, som i en årrække har været eksportør af elektricitet, var i gennemsnit over året 2023 nettoimportør af elektricitet. Endnu er det ikke så meget, men den tyske økonomi- og klimaminister Robert Habeck fra De Grønne forventer, at elforbruget frem til 2030 stiger med cirka 25 procent i takt med elektrificeringen. Det skal ske ved, at andelen af vedvarende energi i elproduktionen stiger fra nu 42 til 80 procent i 2030 for at leve op til det tyske klimamål. Som konsekvens heraf skal Tysklands vedvarende energiproduktion udbygges tre til fire gange så hurtigt som hidtil.
Med en nylig særlig »vind på land-lov« skal to procent af statens areal være øremærket til vindkraft i fremtiden. Ud over rigsrevisionens kritik af, at udbygningen går meget langsomt, og af den manglende sikkerhed for, at der er strøm nok i nettet med ustabile energikilder, kritiserer rigsrevisionen imidlertid, at den tyske regering ikke beskriver, hvad der sker af miljøskader på landskab, natur og biodiversitet som følge af de mange og store vindmølle- og solcelleparker, der er bygget eller planlægges på land. En beskrivelse, der heller ikke sker i forbindelse med de danske udbygningsplaner som for eksempel vindmølletestcentret i Thy.
Produktionsstop
I Danmark har det overordnede statslige netselskab, Energinet, i de seneste års rapporter skrevet stadig mere bekymret om udsigten til ikke altid at kunne garantere strøm i ledningerne på grund af den stigende mængde strøm fra vind og sol og faldende stabil produktionskapacitet. Men tilsyneladende har det ikke vakt politisk opmærksomhed på Christiansborg, som presser på for mere strøm fra vind og sol.
Også Nationalbanken har advaret mod svækket forsyningssikkerhed. I et notat på bankens hjemmeside hedder det, at »på længere sigt risikerer Danmark større udsving i elprisen i takt med, at sol- og vindenergiens andel af den samlede elforsyning vokser, og forsyningen dermed bliver mindre regulerbar og stabil«. Det vil påvirke inflation og pengepolitik, skriver Nationalbanken.
Det danske Klimaråd har for nylig i sin Statusrapport 2024 opfordret politikerne til, at der etableres gasfyrede reservekraftværker, og til, at Energinet laver aftaler med store elforbrugende virksomheder om at stoppe deres maskiner, hvis vinden ikke blæser.
Ifølge den tyske rigsrevision kan man ikke stole på det tyske statslige BundesNetzagentur – svarende til Energinet i Danmark – med det overordnede ansvar for, at der er strøm i ledningerne. Den tyske rigsrevision mener ikke, at netagenturet erkender energiomstillingens problemer for forsyningssikkerheden.
Ifølge planerne manglede der i 2023 en kapacitetsudbygning med vind og sol på 6,48 gigawatt. Det svarer til seks store brunkuls- eller kernekraftværker, skriver rigsrevisionen. Eller nogenlunde svarende til den styrbare produktionskapacitet for strøm i Danmark. Videre haster det med at etablere styrbar backup i form af brint-, gas- eller biomassekraftværker, lyder det fra rigsrevisionen.
Efter flere måneders forhandlinger er de indbyrdes stridende tre partier i den tyske regering dog for nylig blevet enige om en strategi for opførelsen af nye gaskraftværker med en samlet kapacitet på op til ti gigawatt. Efter planen skal de gasfyrede værker i 2035-40 ombygges til at fyre med brint fremstillet ved elektrolyse med strøm fra sol og vind.
Rigsrevivionen kalder omstillingen for ‘virkelighedsfremmed’.
Men derudover haster det med en kraftig udbygning af elnettet. Det gælder det overordnede højspændingsnet, fordi strøm fra vind og sol kommer fra steder, hvor der ikke tidligere har været højspændingskabler.
Ifølge rapporten er netudbygningen syv år forsinket i forhold til netagenturets planer. Der er derfor akut behov for cirka 6.000 kilometer nye højspændingsledninger, hvis de tyske klimamål skal kunne nås inden for den fastsatte tid. Derudover står Tyskland til at bygge cirka 30.000 kilometer mellemspændingsledninger frem til 2045, hvis det langsigtede mål om CO2-neutralitet i 2045 skal nås. Til sammenligning har den årlige udbygning i de sidste 15 år i gennemsnit været 200 kilometer ledninger om året.
Men ikke nok med det. Ifølge rapporten kræver CO2-målet, at lavspændingsnettet udbygges med 93.000 kilometer allerede inden 2032 for at leve op til målet for elektrificeringen. Blandt andet fordi adskillige millioner boliger – ifølge regeringens stærkt kritiserede planer – skal have udskiftet deres naturgasfyr med en varmepumpe i løbet af få år.
Alt i alt er det rigtig mange kilometer kabler og ledninger. Skønnet er, at det kræver investeringer i nettet på i alt 464 milliarder euro igennem de kommende 20 år frem til 2045. Det er fire gange så meget, som investeringerne i nettet i de 16 år fra 2007 til 2023. Og det vil sandsynligvis bevirke endnu højere elpriser end i dag, skriver rigsrevisionen.
Tyskland har – sammen med Danmark i øvrigt – i forvejen den højeste elpris for private elforbrugere i EU, cirka 43 procent over EU-gennemsnittet. EEG-tillægget til finansiering af vedvarende energi skal derfor nu flyttes over på statsbudgettet, ligesom de danske PSO- omkostninger blev flyttet fra elregningen over til statskassen for nogle år siden.
Rigsrevisionen kræver videre, at det fremover tydeligt fremgår, hvad omkostningerne er ved Energiewende, altså omstillingen af elsystemet.
Oppositionspartiet CDU/CSU har benyttet rapporten til at kritisere regeringen, men den har kun siddet i godt to år, og CDU/CSU har i høj grad medansvar for energisituationen efter 16 år med Angela Merkel som forbundskansler. Økonomi- og klimaminister Robert Habeck fra De Grønne kaldte rapportens budskab »forbløffende« og kritiserede den skarpt for ikke at have med virkeligheden at gøre. Regeringen er netop i gang med at rette tidligere regeringers forsømmelser, sagde Habeck.
