Støj fra vindturbiner og helbredseffekter

Støj fra vindturbiner og helbredsrisici er et politisk problem, da tilgængelig evidens på området tilsiger en udtalt udbredelse af støjen udover de nuværende retningslinjer for beskyttelse af borgere og deres helbred. Imidlertid er data forældede på den måde, at de baserer sig på vindturbiner 10 eller flere år tilbage i tiden – altimens vindturbiner er tiltaget markant i størrelse og udbredning, hvorfor de nutidige konsekvenser heraf må anses som betydeligt større end den hidtidige dokumentation tilsiger.

Her følger et resumé at de vigtigste problemstillinger:

1. Støj er en velkendt sygdoms- og irritationsfremkaldende faktor i samfundet, WHO¹:

“Støj er blevet identificeret som en vigtig miljømæssig risikofaktor i WHO’s Europæiske Region, og offentlige klager over overdreven støj er stigende. Studier har også dokumenteret sundhedsmæssige uligheder i støjeksponering, det vil sige en sammenhæng mellem eksponering for skadelige niveauer af støj og socioøkonomisk status. Overdreven støj skader alvorligt menneskers sundhed og forstyrrer deres daglige aktiviteter i skolen, på arbejdet, derhjemme og i fritiden. Det kan forstyrre søvn; forårsage negative kardiovaskulære, metaboliske, psykofysiologiske og fødselsresultater; føre til kognitive og høremæssige forstyrrelser; mindske præstationen; og fremkalde irriterende reaktioner samt ændringer i social adfærd. De mest relevante kilder til støj inkluderer transportmidler (for eksempel fly, tog og motorkøretøjer), industri (for eksempel vindturbiner) og fritidsaktiviteter.”

2. Vindturbinestøj forårsager behandlingskrævende søvnforstyrrelser og depression:

Danske data indtil 2013 er anvendt til epidemiologisk forskning, der rapporter øget risiko for brug af sovemedicin og af antidepressiv medicin ved udsættelse for vindturbinestøj blandt mere end 580.000 voksne danskere med større risiko for ældre grupper². Altså så væsentlige forstyrrelse af søvn og alvorlig depression, at der er behov for medicinsk behandling af tilstandene, hvilket for især søvnforstyrrelse er usædvanligt.

I det hele taget er det en risiko at bo i nærheden af vindturbiner, som en meta-analyse fastslår, giver nedsat livskvalitet og søvnforstyrrelser³.

Søvnforstyrrelse for sig – ikke nødvendigvis behandlingskrævende – er videnskabeligt dokumenteret at føre til talrige negative helbredseffekter, f.eks. øget stressrespons, nedsat livskvalitet, emotionelle og kognitive problemer, hypertension, hjerte-kar-sygdomme og diabetes⁴.

3. Vindturbinestøj kan være årsag til blodpropper i hjerte og hjerne:

Samme danske data har vist en mulig øget risiko for blodprop i hjertet på 62% og 130% øget risiko for blodprop i hjernen⁵, men med behov for yderligere data for at opnå statistisk signifikans – et behov der ikke er imødekommet trods forskernes appel herom.

Sammenhængen vil forstærkes over tid alene pga sammenhængen mellem søvnforstyrrelsernes effekt på risikofaktorerne for netop disse akutte, alvorlige tilstande.

Nyere studier har påvist ændringer i hjernens netværk ved udsættelse for lavfrekvent støj i form af infralyd, som påvirker flere områder udover høresansen, bl.a. områder ansvarlige for kontrol af følelser og af det autonome nervesystem⁶.

4. Vindturbinestøj og i særdeleshed lavfrekvent støj underdrives:

Lavfrekvent støj vil øges og andelen af lavfrekvent støj af den samlede støj stiger ved stigende størrelse vindturbiner. Samtidig er dansk regulering i form af Støjbekendtgørelsen med til dokumenterbart at underestimere den egentlige støj beregnet i boliger, og støjisolationsfaktorens fejlagtighed er en væsentlig faktor heri⁷. I netop denne detaljerede rapport er der anvendt målinger af støjen i boliger, en både mulig, tilgængelig og videnskabeligt veletableret metode, som nægtes i dansk kontekst af vindturbiners konsekvenser for mennesker. Tidligere er foreslået en fagligt betinget afstand på 10–11 gange vindturbinens totalhøjde som realistisk afstand til beboelse ud fra en nogenlunde acceptabel påvirkning heraf⁸.

Selve tilblivelsen af Støjbekendtgørelsen siden 2011 er yderst problematisk, bedst dokumenteret i det omfattende værk, “En skjult magt”⁹. Heraf fremgår en proces, der ligger uden for referat og uden sagligt og uvildigt bidrag. I sin samtid og årene efter var problematikken hyppigt journalistisk bearbejdet^{10 11}.

5. Vindturbiner fordriver dyr og den lavfrekvente støj spredes adskillige kilometer:

Et systematisk review af 84 videnskabelige fagfællebedømte studier finder, at hhv 63 %, 72 % og 67 % af studierne viser fordrivelse af fugle-, flagermus- og pattedyr, hvor traner, ugler og rensdyr fordrives i gennemsnit 5 km¹². Yderligere tydeliggjort af SYTe, den finske forening for miljøsundhed, som har målt infralyd fra vindturbiner og vist, at infralyd kan måles i en afstand på mindst 30–60 km fra vindturbineanlæg. Endvidere påvises den på mere end halvdelen af måledagene, og det har betydning for både mennesker og dyrs sundhed i disse områder¹³. SYTe opfordrer – ligesom vi – sundhedsmyndighederne og politikerne til at tage dette særdeles alvorligt.

6. Der er behov for reel og uafhængig måling af støj inklusiv infralyd:

Mens de dansk støjbekendtgørelse favoriserer industri over viden og helbred, gør svenske forskere sig samme erfaringer¹⁴, mens de skaber beregningsmodeller ud fra målinger frem for industriens egne beregninger. Dette viser stor ulighed mellem virkeligheden og beregningerne. En erkendelse, der stadig venter i Danmark, hvor støjbekendtgørelse og undersøgelse af helbredsrisici er mere end 10 år og 100vis af højdemeter forældet.

1. WHO Noise EURO: https://www.who.int/europe/health-topics/noise#tab=tab_1
2. Poulsen AH, Raaschou-Nielsen O, Peña A, Hahmann AN, Nordsborg RB, Ketzel M, Brandt J, Sørensen M. Impact of Long-Term Exposure to Wind Turbine Noise on Redemption of Sleep Medication and Antidepressants: A Nationwide Cohort Study. Environ Health Perspect. 2019 Mar;127(3):37005. doi: 10.1289/EHP3909. PMID: 30864815; PMCID: PMC6768316.
3. Onakpoya, I. J., O’Sullivan, J., Thompson, M. J., & Heneghan, C. J. (2015). The effect of wind turbine noise on sleep and quality of life: A systematic review and meta-analysis of observational studies. Environment international, 82, 1-9.
4. Medic, G., Wille, M., & Hemels, M. E. (2017). Short- and long-term health consequences of sleep disruption. Nature and science of sleep, 151-161. (Systematisk review)
5. Poulsen AH, Raaschou-Nielsen O, Peña A, Hahmann AN, Nordsborg RB, Ketzel M, Brandt J, Sørensen M. Short-term nighttime wind turbine noise and cardiovascular events: A nationwide case-crossover study from Denmark. Environ Int. 2018 May;114:160-166. doi: 10.1016/j.envint.2018.02.030. Epub 2018 Mar 2. PMID: 29505969.
6. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/39427080/ og https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28403175/
7. https://vbn.aau.dk/files/227978180/2012_Pedersen_et_al_LF_Stratford_u_A.pdf
8. Pedersen, T. H., & Nielsen, K. S. (1994). Genevirkning af støj fra vindmøller (Annoyance by noise from wind turbines). In Report No. 150. DELTA Acoustic and Vibration, Lydtekniske Institut Copenhagen.
9. “En skjult magt” af Peter Skeel Hjort, Frydenlund 2017, ISBN: 9788771188257
10. “Nu må I lige lukke munden på ham” – Akademikerbladet nr.11 2017 https://dm.dk/akademikerbladet/magasinet/2017/magisterbladet-nr-11-2017/nu-maa-i-lige-lukke-munden-paa-ham/
11. “Lavede lokumsaftale om støjregler: Miljøstyrelsen blæser på vindmølle-naboer”, Ekstrabladet 2014 https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article4949946.ece
12. Tolvanen, A., Routavaara, H., Jokikokko, M., & Rana, P. (2023). How far are birds, bats, and terrestrial mammals displaced from onshore wind power development? – A systematic review. Biological Conservation, 288, 110382.
13. “Infrasound from wind turbines is detected in a distance of 40-60 km from wind parks during more than 50% of the measurement days” The Finnish Association for Environmental Health, SYTe 2019 https://syte.fi/2019/08/03/infrasound-from-wind-turbines-is-detected-in-a-distance-of-40-60-km-from-wind-parks-during-more-than-50-of-the-measurement-days/
14. Vindkraften låter mer än du tror, Kvartal 26/2-25, Mattsson, Steinbeck och Kindstrand https://kvartal.se/artiklar/vindkraften-later-mer-an-du-tror/?fbclid=IwZXh0bgNhZW0CMTAAAR0xF9pJ4t0_A5RPIVLUVhl6NBsug8_7HvtCojl8FPQW88tymOYloVoAUBA_aem_P4TI4eZrsyTr3Bbn5Tq95w

Spørgsmål til besvarelse:

• Hvem varetager for nuværende borgeres interesser i forbindelse med opstilling af vindturbiner – og hvem kommer til det i fremtiden?
• Hvilke hensyn tages til menneskers helbred ved opstilling af vindturbiner, og på hvilket videnskabeligt grundlag hviler denne vurdering?
• Hvad ligger til hinder for en opdateret undersøgelse af vindturbiners helbredseffekter på nærområdet med nuværende viden og størrelse på vindturbiner?
• Hvilke uvildige instanser indgår i vurderingen af støj fra vindturbiner?
• Hvad ligger til hinder for anvendelse af den iøvrigt veletablere og tilgængelige måling af støj fra vindturbiner i boliger, så den reelle eksponering afklares?
• Hvilket grundlag retfærdiggør ændringen af isolationsfaktoren i støjberegningen, når boliger ikke samtidig har fået bedre isolation?
• Hvilken indsats iværksættes for at monitorere og forebygge helbredsskade fra vindturbiner?
• Hvilket videnskabeligt og uvildigt grundlag ligger til grund for afvejning af satsningen på vind- og solindustri frem for moderne kernekraft?
• Hvilke politiske tiltag skal understøtte etablering af troværdighed i energipolitik fremadrettet?
• Hvilke nye politiske tiltag skal etablere hensynet til mennesker, natur og lokalsamfund i krydsfeltet mellem energi-, miljø-, landdistrikts- og sundhedspolitik?
• Hvordan dæmmes op for lobbyismens skjulte magt over for almenvellets interesser