Resumé:
I artiklen “Hvis den grønne omstilling skal lykkes, skal vi lære at elske minerne igen” dykker vi ned i den paradoksale situation, som vores jagt på en grønnere fremtid har skabt. Simon Michaux, en ekspert med en baggrund i fysik, geologi og erfaring fra mineindustrien, fremhæver et kritisk aspekt af den grønne omstilling, som ofte overses: behovet for enorme mængder råmaterialer for at realisere visionen om en fremtid drevet af vedvarende energi. Gennem sine observationer og beregninger på en serviet under et EU-møde, påpeger Michaux den skræmmende mængde af solceller, vindmøller, og ikke mindst de råmaterialer som disse teknologier kræver. Han fremhæver, hvordan en stor del af disse materialer, herunder kritiske metaller som neodymium og kobber, i høj grad er afhængige af import fra lande som Kina, hvilket rejser spørgsmål vedrørende forsyningssikkerhed og geopolitisk sårbarhed.
Artiklen udfolder også, hvordan den vestlige verden er blevet ‘materialeblind’, en tilstand hvor den almindelige forståelse for og værdsættelse af råvareindustrien og dens fundamentale rolle i vores dagligdag og økonomi, er forsvundet. Denne blindsone bliver særligt problematisk i lyset af den stigende efterspørgsel efter metaller og mineraler, som er nødvendige for at producere teknologier til vedvarende energi. For eksempel kræver en vindmølle næsten 200 ton materialer per megawatt i modsætning til en gas turbine, som kun kræver seks ton.
Yderligere diskuteres det, hvordan vores nuværende og fremtidige behov for disse materialer langt overstiger det, som vores nuværende mineindustri kan levere. Dette problem accentueres af lange lead-tider for udvikling af nye miner, som typisk kan strække sig over to årtier, samt den stigende miljømæssige og sociale omkostning ved minedrift.
I en bredere kontekst rejses spørgsmålet om den grønne omstillings geopolitiske konsekvenser. Europa og andre regioner står over for en dobbelt udfordring: at genoplive og udvikle deres egen mineindustri for at mindske afhængigheden af kritiske materialer fra geopolitisk ustabile eller dominerende regioner som Kina, og samtidig navigere i de miljømæssige og etiske dilemmaer, der følger med udvindingen af disse materialer.
Teksten argumenterer for, at en dybere forståelse og værdsættelse af mineindustrien ikke kun er afgørende for den grønne omstilling, men også for at bevare og skabe nye magtbalancer i verden. Ved at genopdage og investere i mineindustrien kan lande potentielt sikre sig en mere autonom og sikker forsyning af de nødvendige råmaterialer, som er fundamentale for en bæredygtig fremtid.
Denne indsigt kaster lys over den komplekse virkelighed, at vores stræben efter en renere og mere bæredygtig verden kræver en genovervejelse af vores forhold til jordens ressourcer og den industri, der udvinder dem. Ved at genopdage værdien af miner og minedrift som en essentiel del af løsningen på klimakrisen, kan vi måske finde en mere holistisk og realistisk vej frem mod en bæredygtig fremtid.
