Nyhedsbrev: Besøg på Christiansborg og hemmeligholdte PtX anlæg

Kære medlemmer

Siden sidste nyhedsbrev er der blevet afholdt to bestyrelsesmøder. Det har blandt andet drejet sig om besøg på Christiansborg, manglende respons fra lokale politikere på vores henvendelser (enkelte har skrevet til os), men vi kunne godt ønske os større synlighed fra deres side – vi har jo den samme holdning til udvidelsen.

Derfor vil vi forsøge at lave aftaler med de enkelte partier i Thisted kommunalbestyrelse i den kommende tid. Vi håber de vil mødes med os. Det er vigtigt, at vores modstand mod udvidelse af testcenteret er så stærkt forankret lokalt som muligt. På Christiansborg mødte vi politikere både fra og udenfor forligskredsen. Det var, tror vi, en fornuftig disposition. Ikke, at vi i denne omgang fik dem omvendt, men vi gav dem ny viden. Jens Tilma fortalte om støjgrænser og konsekvenser af lavfrekvent støj. Det overraskede dem alle.

Mht. det forhold at et udvidet testcenter også skal indeholde anlæg til produktion af brint (PtX, Power-to-X) kunne vi konstatere, at denne integration var de heller ikke bekendt med. Vi forventer, at flere af vores samtalepartnere vil tage støjproblemet og bekendtgørelsen om måling af støj fra vindmøller op i Folketinget, især Danmarksdemokraterne og Enhedslisten, de to partier, der står udenfor forligskredsen. Vi forventer besøg af ULØ i efteråret.

Mediedækning

Vi er stadig interessante for medierne og talen om PtX og besøget på Christiansborg er blevet godt dækket. Politiken havde først på måneden er stor artikel om konsekvenser for området, og der er mere på vej. TVMV havde forleden et indslag om PtX-problemet.

Vi er også blevet kontaktet af et produktionsselskab, der ønsker at lave dokumentarudsendelse om “Testcenterskandalen”. Der ser vi frem til,bliver en realitet.

Ny hjemmeside i luften

Som I har bemærket, er der nu en flot hjemmeside, bevarthy.dk, som til stadighed skal udvikle sig. Tak til Lasse Meldgaard for det arbejde han gør med den.

Lasse er også i færd med at lave flyer, som skal oplyse om, hvorfor vi gør det vi gør. Der er tilsyneladende stadig en opgave i at oplyse befolkningen om konsekvenserne af en evt. Udvidelse af testcenteret.

Husk, at I også kan følge med i debatten via facebookgruppen: Nej til udvidelse af Østerild Testcenter.

Øvrigt

  • Aktindsigt: Et medlem af foreningen er igen blevet nægtet aktindsigt. Der var tale om 60 dokumenter, som de ikke ville lade os se fra PLST.
  • Næste bestyrelsesmøde (4.4.24) er sammen med arbejdsgruppen. Her vi vil arbejde med kommende arrangementer, der skal synliggøre, hvorfor vi ønsker at “Bevare Thy”.
  • Else mangler stadig e-mailadresser på medlemmer. Hvis I hører nogen, der ikke får nyhedsbreve, kan de rette henvendelse til hende. Mail. [email protected]

Tak fordi i læste med, og for den store opbakning til foreningens arbejde.

GOD PÅSKE

PBV

Ulrik Iversen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med i nyheder, artikler og bliv inviteret til vores arrangementer. Du kan også blive medlem og støtte vores arbejde mod vindmølle-testcentret i Østerild

Tilmeld nyhedsbrev

Meld dig ind i foreningen

Tilmeld nyhedsbrev

Hold dig orienteret om vore arjbejde, følg med i nyheder, artikler og bliv inviteret til vores arrangementer.